Hvis et menneske har haft to eller flere ensartede epileptiske anfald, siger man at det er epilepsi. Anfaldene varer i langt de fleste tilfælde i op til omtrent et par minutter, og er meget forskellige fra person til person. Anfaldene er uforudsigelige - de kan komme hvor og når som helst.

Men det korte tidsrum anfaldet varer, efterfølges af en meget længere periode hvor mennesker med epilepsi skal forsøge at føre en tilværelse som alle andre - og det kan undertiden være vanskeligt når de epileptiske anfald hele tiden spøger i baggrunden.

Epilepsi er et neurologisk fænomen - en forstyrrelse i hjernen - som bevirker at den ramte indimellem mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidsthed.