Bjergegården

Var stedet hvor jeg kom i skånejob, funktionen var at skulle gøre rent, og socialt samvær med brugerne, det var en god tid jeg havde der og jeg nød det.

Mest af alt fandt jeg på at lave mad 1. gang om mdr. det var nok et skridt som de fleste af brugerne nød, fordi så kunne de være med, de kunne se at maden blev til, de kunne lugte at maden blev til, hvilket også var min hensigt.

På Bjergegården er de fleste brugere kørestolsbrugere der er også mange uden verbalt sprog, dvs. for at kunne finde ud af hvilket behov de brugere har skal man kunne tyde mimik, og ikke mindst af alt kunne forstå bare lidt ’tegn til tale’ som er en form for tegnsprog det er bare en simpel form for tegnsprog, da ’tegn til tale’ er bare et ord der bliver udtrykt i et tegn, hvorimod tegnsprog kan være en lang samtale. Da jeg var der lærte jeg at kunne tyde hvad de, enkelte personer udtrykker af behov, det kunne være at komme ud og gå en tur eller bare at sidde og lytte til lidt musik – en historie, eller bare sidde for sig selv, have behov for at være alene lige som alle andre mennesker har det sommetider.

Udover at være sammen med brugerne og det at lave mad skulle jeg også gøre rent, på gange og i OASEN som er et lokale som fysioterapeuterne bruger enten til en eller flere personer, det var for mig et fristed at være, men ok det var tungt og det var ikke ideelt i det lange løb da jeg indså, at jeg havde for mange og lange perioder med sygedage, det kan en arbejdsplads som denne ikke stille sig tilfreds med, især ikke hvis de forventer at jeg kommer.

 

Gå tilbage - Gå videre