Min barndom
Som mange andre har jeg haft en normal barndom, men ikke helt trods alt, jeg er fra 1972, året Danmark kom ind i EF (i dag EU), men ikke nok med det så er jeg den yngste i familien ud af 3 børn, jeg er så ung at man regner mig som enebarn, især fordi de andre var fra henholdsvis 1960 og 1963, men det føler jeg ikke har betydet noget for mig, der hvor det betyder noget er at jeg i folkeskolen blev mishandlet af de andre børn.

Jeg blev nemlig i folkeskolen drillet med flyve øre, brilleabe osv. Ang. brilleabe der kunne jeg give svar tilbage med det samme, som regel med at de var aben og jeg havde brillerne. Men når det gælder flyve øre og at man har svært ved at følge med i timerne så bliver det alt for meget, bægret flyder over, og det var nemt for mig at forsvinde især når man bor tæt på skolen, så jeg tog tit hjem fra skole, selv om jeg burde være i skolen, men som om det ikke var nok det med mine øre og briller, begyndte lærerne at sige at jeg dagdrømte, de dagdrømme skulle vise sig at blive værre med tiden, det tog til i styrke - vi vidste ikke hvad det var.

Det var først i 9. klasse jeg fik stoppet at de  mobbe mig i den klasse jeg gik i, jeg valgte at få syet mine øre ind så de ikke stod for meget ud, det var en lykke at få det lavet, jeg tog kampen op mod mine kammerater, hvis man kan sige det i dag?
men da jeg efter et par dage kom i skole med turban på troede alle at jeg havde været ude for en ulykke selv lærerne troede at jeg havde været ude for en ulykke, men nej det havde jeg ikke, jeg havde bare fået syet mine øre ind, men det fortalte jeg ikke før dagen jeg skulle have taget forbinding af og have fjernet tråde, da jeg kom i skole igen fik piben en helt anden lyd, de havde ikke troet jeg ville gøre det.

Gå videre